WeBible

1 - Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

2 - Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

3 - Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

4 - Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

5 - Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

6 - Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

7 - Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

8 - Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

9 - „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

10 - Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

11 - Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

12 - Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

13 - Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

14 - De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

15 - Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

16 - Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 - Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

18 - Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

19 - De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

20 - Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

21 - Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22 - Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

23 - Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

24 - I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

25 - Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

26 - Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

27 - De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

28 - Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

29 - Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

30 - Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

31 - Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.